Equina – Konceptet
- Equina er et koncept, hvor heste hjælper os til at blive bedre til at forstå os selv og hinanden samt træne teorier og adfærd. Samtidig er det et koncept, hvor der er mulighed for at stresse af og finde ro til nytænkning.
- Læring foregår gennem praktiske øvelser med brug af krop og sanser, gennem dialog, diskussion og refleksion, omsætning af teorier til praksis og evt. fremstilling af kreative produkter til visualisering.
- Rammerne er naturen kombineret med indendørs kursuslokaler.
En konsulent vil hjælpe med at oversætte, skabe refleksion og relatere til hverdagen.
Hesteassisteret lederudvikling med træning efter Equina konceptet foregår fra jorden – uden ridning
Det er et koncept, der tilpasses til hver enkelt situation. Handler det om samarbejde, det personlige lederskab, at implementere en ny proces, eller…… Vi bruger forskellige teorier og værktøjer som grundlag, det kan f.eks. være personprofiler, Ledelse i paradokser, Teorie U, Situationsbestemt Ledelse, eller….. Arbejder I med et bestemt værktøj, teori, emne, eller……, så vil vi gerne sætte det i spil med hestene. Vi er generalister, men arbejder gerne sammen med ”nørder”.
Hesteassisteret Lederudvikling
“Equinas undervisningsmetode med brug af heste i en smuk grøn lund sætter ikke kun teoretiske ledelsesprincipper i hovedet på kursisten men også i musklerne. Her prøves sagerne af med det samme, og hesten giver øjeblikkelig feedback. Hest og natur vil ikke domineres og betvinges, men ledes i klar og tydelig kommunikation – og i særdeleshed nonverbalt.”
Nicholas U. Thyssen, Kundechef, Dansk Retursystem
Hestene spejler os
Ved det første møde, hvor du står ansigt til ansigt med hestene.
Når du leder hesten over en forhindring
Når du på afstand skal bruge kropssprog og teknik til at få den i bevægelse.
Hesten reagerer umiddelbart og uden skjulte bagtanker på de signaler, vi sender gennem vores adfærd, både det tydelige kropssprog og det mere skjulte, der afspejler vores intension.
Måske tænker du, at kvinden står med en pisk. Vi kalder det en kropsforstærker. Lidt ligesom at have stjerner på skuldrene. Og, selvom man har mange stjerner, så “slår” man jo ikke sine medarbejdere…..
Hesteassisteret Lederudvikling for ledergruppe
“Jeg havde en stor oplevelse af at opleve min kolleger, og den forståelse de (og jeg selv) fik i samarbejdet med hestene. Jeg tænker og arbejder meget med relationer, og brugte også dagen til at stille mig iagttagende udenfor resten af gruppen. Det gav mig ydereligere indsigt i mine kolleger og vores samarbejde.
Jeg fik en aha-oplevelse med hestene og et tydeligt bevis på hvilke arketyper, der udfordrer mig, og hvad der sker, når jeg ikke bevarer den særlige opmærksomhed, det kræver at være i de svære relationer.
Lederdagen hos Equina gav alle en ny indsigt i eget lederskab og i hvilke redskaber, der skaber / ikke skaber samarbejde og følgeskab. Ved brug af hestene tvinges alle ud af boksen og bliver udfordret til ny indsigt.”
Helle Schmidt Kjeldgaard, Trænings- og aktivitetsleder, Område SYD – Randers Kommune